Er FIP smitsom: Hvordan overføres FIP?
Er FIP smitsom?
Selv om FIP ikke er så smitsom som andre kattesygdomme, er det stadig en infektiøs virus, og alle katteejere bør være opmærksomme på de potentielle risici.
Felin infektiøs peritonitis (FIP) anses generelt for at være mindre smitsom end andre almindelige infektionssygdomme hos katte.
Sammenlignet med andre infektionssygdomme, som katte kan være sårbare over for, har FIP en lavere sandsynlighed for overførsel.
Felin infektiøs peritonitis (FIP) er forårsaget af infektion med felin coronavirus (FCoV).
Selv om denne virus er smitsom og kan spredes fra kat til kat, anses den generelt for at være mindre smitsom end dem, der er relateret til øvre luftvejsinfektioner eller den særligt dødelige panleukopeni.
Det skal også bemærkes, at FIP ikke rammer alle katte, selv når de udsættes for det; faktorer som alder, race, genetik, stressniveau og en række andre faktorer har indflydelse på, hvor tilbøjelige de er til at udvikle sygdommen efter at være blevet udsat for den.
Typer af FIP-virus
Felin infektiøs peritonitis (FIP) forårsages af to forskellige vira, felin enterisk coronavirus (FECV) og felin coronavirus type 2 (FCoV).
FECV
Felin coronavirus (FCoV) er en meget smitsom virus, der er forbundet med felin infektiøs peritonitis (FIP).
Den kan udskilles i afføringen fra inficerede katte, og overførsel sker for det meste gennem direkte kontakt med disse sekreter eller overflader, der indeholder dem.
Det gør den moden til spredning via fomittransmission eller overførsel af mikrober mellem overflader og fingre til mund.
For at reducere din kats sårbarhed over for infektion med FCoV skal du altid have gode hygiejnevaner.
Når det er muligt, skal du også forsøge at minimere stressniveauet – hold flere katte i separate rum, hvis det er nødvendigt – da undersøgelser har vist, at katte under højere stressniveauer er mere tilbøjelige til at få sygdomme som FIP på grund af deres nedsatte immunsystem.
FCoV
Felin coronavirus, ofte kaldet FCoV, er et smitsomt viruspatogen, der tilhører familien Coronaviridae.
Selv om FCoV er en relativt almindelig årsag til mild og selvbegrænsende mave-tarm-sygdom hos katte, kan den udskilles periodisk af inficerede katte over flere måneder eller endda år.
Virussen har en lav artsspecificitet, hvilket betyder, at andre dyr, som f.eks. hunde eller vilde dyr, også kan være modtagelige for infektion med denne virus.
FCoV spredes oftest gennem direkte kontakt mellem to katte, hvor den symptomløse bærer ubevidst giver sygdommen videre til en anden kat.
Virussen kan også komme ind indirekte gennem forurenede genstande som f.eks. mad- og vandskåle eller legetøj, der deles mellem flere katte, der bor under samme tag.
Det er endda muligt, at partikler i luftvejene som f.eks. pelsskæl og åndedrætsvæsker, der indeholder store mængder viruspartikler, kan sprede smitten, hvis de indåndes af katte i nærheden.
Her er en generel sammenligning af FIP’s smitsomhed med nogle andre infektionssygdomme hos katte:
FIP anses generelt for at være mindre smitsom end panleukopeni, øvre luftvejsinfektioner, FIV og FeLV.
Felin panleukopeni (kattegalskab)
Felin panleukopeni, også kendt som kattesyge, er en smitsom virusinfektion hos katte forårsaget af felin parvovirus.
Den rammer hovedsageligt killinger og uvaccinerede katte, men kan inficere katte i alle aldre og af alle racer.
Virussen findes i alle udskillelser, især afføring, hvilket betyder, at den meget let kan overføres fra kat til kat ved direkte eller indirekte kontakt.
De kliniske tegn varierer afhængigt af virusstammen og den ramte kats alder, men symptomerne kan omfatte: feber eller lav temperatur, sløvhed/depression, appetitløshed og opkastninger med diarré, der indeholder blod, som er almindelige indikatorer for FPlV-infektioner.
I nogle tilfælde kan det endda være dødeligt, hvis det ikke diagnosticeres korrekt og behandles med det samme.
Denne tilstand må ikke forveksles med Feline Infectious Peritonitis (FIP), for selv om de har lignende symptomer, er det to forskellige vira, der påvirker katte forskelligt.
Øvre luftvejsinfektioner
Øvre luftvejsinfektioner (URI) er den mest almindelige infektionssygdom hos katte.
Som med andre sygdomme kan URI’er forårsages af en række vira og bakterier, herunder calicivirus, herpesvirus, adenovirus, Bordetella bronchiseptica og Chlamydophila felis.
Symptomerne kan være nys eller hoste, tilstoppet næse eller udflåd, røde øjne eller udflåd, manglende appetit, feber, sløvhed, sårdannelse i mund og svælg og dehydrering.
Selvom det er sjældnere end andre øvre luftvejsinfektioner, er felin leukæmivirus (FeLV) også nogle gange forbundet med denne infektion, selvom den ikke selv forårsager nogen symptomer.
Den mest almindelige måde, hvorpå katte får en øvre luftvejsinfektion, er gennem kontakt med en anden inficeret kat, enten direkte eller indirekte – f.eks. ved at soignere hinanden under leg eller ved at dele madskåle/sengetøj – men luftbåren overførsel fra forurenede genstande som f.eks. vindblæste støvpartikler, der bærer smitstoffet, kan også forekomme.
Felin immundefektvirus (FIV) og felin leukæmivirus (FeLV)
Det er to retrovira, som angriber katteceller, der er involveret i immunforsvaret, og gør katte mere modtagelige for andre infektioner.
FIV spredes oftest gennem dybe bidsår, mens FeLV hovedsageligt overføres fra mor til killing eller gennem spyt og næsesekret.
Begge vira kan forårsage et fald i immuniteten, hvilket fører til en øget risiko for vedvarende og tilbagevendende opportunistiske infektioner som S kinneria turicensis, Bartonella henselae, stomatitisvirus (FHV) og calисilitis.
De er begge kendt for at forårsage immundefektsyndrom (svarende til HIV/Aids hos mennesker), som nedsætter kattens naturlige immunitet mod sygdomme som kræft og bakterielle sygdomme.
Hvordan smitter FIP?
FIP spredes typisk gennem direkte kontakt, indirekte kontakt, fækal-oral vej og luftvejsdråber.
Lær mere for bedre at forstå, hvordan din kat kan blive ramt, og tag dine forholdsregler!
Direkte kontakt
Direkte kontakt er den enkleste og mest almindelige måde, hvorpå katte kan blive smittet med FIP.
Gennem direkte kontakt, som f.eks. gensidig soignering og deling af madskål eller kattebakke, kan en smittet kat overføre sin virus direkte til en anden.
Derudover kan den også blive smittet gennem tættere fysisk kontakt, f.eks. ved at kæle med ejere, der for nylig har været i kontakt med katte, der er kendt for at bære FCoV.
En anden vigtig faktor er nysedråber, der spreder FCoV fra en kat til en anden.
Selvom denne form for overførsel er mindre almindelig sammenlignet med andre infektioner, er det stadig en af de måder, hvorpå infektionen spredes mellem dyr.
Det er derfor vigtigt, at kæledyrsejere lærer deres kæledyr gode hygiejnevaner og altid er meget opmærksomme, når de kæler med deres killinger.
Indirekte kontakt
Indirekte kontakt kan spille en vigtig rolle i overførslen af Feline Infectious Peritonitis (FIP).
Det drejer sig om kontakt med forurenede overflader eller genstande, der er blevet berørt af en inficeret kat, såkaldte fomitter.
Fomitter som tøj, legetøj og plejeudstyr kan forurene en kats pels og bære virussen i kort tid, før den forsvinder fra disse overflader.
Da katte ofte soignerer sig selv og andre katte, er de i fare for at blive smittet på denne måde, selv om der ikke har været direkte kontakt mellem dem.
Virussen kan ikke kun overføres indirekte gennem kontakt med vådt materiale som vandskåle, men tørre materialer som strøelse kan også fungere som smittebærer, hvis spyt eller afføring, der indeholder partikler, er kommet i kontakt med en overflade, som derefter berøres af en anden kat.
Husholdninger med flere katte eller overfyldte miljøer kan være særligt udsatte for indirekte overførsel af virusset, hvor der er mange overflader, som ofte kan blive forurenet.
Fækal-oral vej
Den fækale-orale vej er en af de mest almindelige måder at overføre FIP på hos katte.
Felin coronavirus (FCoV) kan findes i inficerede kattes spyt, men spredes primært gennem kontakt med afføring, der er forurenet af en inficeret kat.
Denne type overførsel sker, når en ikke-inficeret kat spiser materiale, der er kommet i kontakt med viruskomplekset fra en kattebakke eller anden overflade, f.eks. madskåle og strøelse.
På grund af dens smitsomme natur øger overfyldte boligforhold risikoen for overførsel på grund af høje niveauer af fækal forurening.
I husholdninger med flere katte bør ejere adskille deres katte og give dem individuel pleje og opmærksomhed, når det er muligt.
Det betyder, at hver kat skal have sin egen kattebakke, som er let at rengøre efter brug.
Det er også vigtigt at huske ikke bare regelmæssig rengøring, men også ugentlig desinficering af overflader, der bruges af alle katte i husstande med flere katte, for at reducere risikoen for overførsel yderligere.
Dråber fra luftvejene
FIP spredes sjældent gennem dråber, der nyses eller hostes.
Virussen kan blive luftbåren og forurene kattens omgivelser, men det kræver tæt kontakt at overføre den fra et dyr til et andet.
Katte, der lever under overfyldte forhold som f.eks. på internater eller i kolonier, har større risiko for at blive smittet med FIP på denne måde på grund af den tætte kontakt mellem dyrene.
Når mennesker håndterer smitsomme katte, skal de udvise god personlig hygiejne, især når de nyser og hoster i nærheden af andre katte, der har lavere immunitetsniveauer og kan være mere tilbøjelige til at få FIP.
Alternativt kan man ved at bruge effektive desinfektionsteknikker og regelmæssigt sterilisere områder, der er udsat for inficeret materiale som strøelse, tallerkener, affald osv. også hjælpe med at reducere smittespredningen.
Faktorer, der påvirker, hvor udsat din kat er for FIP
Alder, race, levevilkår, genetik, stress og immunsystemets status kan alle påvirke risikoen for FIP hos katte.
Alder
Katte under to år rammes hyppigst af FIP, idet omkring 80 % af alle tilfælde optræder hos katte i denne aldersgruppe.
Killinger i alderen 4-12 måneder har den højeste risiko for at få FIP; næsten halvdelen af alle diagnosticerede katte falder i denne aldersgruppe.
Selv yngre killinger kan stadig være sårbare over for virusoverførsel på grund af deres uudviklede immunsystem og modtagelighed over for miljømæssige stressfaktorer.
Derudover kan visse racer som siamesere eller burmesere være mere udsatte for FIP på grund af genetisk disposition, selvom det ikke udelukkende er bestemt af selve racen.
Geparder har også større sandsynlighed for at udvikle felin infektiøs peritonitis end andre katteracer på grund af en mangel i deres cellulære immunitet, der gør dem meget modtagelige.
Race
Ejere af renracede katte skal være særligt opmærksomme på deres modtagelighed for FIP.
Renracede katte er mere tilbøjelige til at udvikle FIP end blandingsracer på grund af en genetisk mangel i deres cellulære immunitet, og visse racer som geparder, persere, bengaler og skotsk fold er særligt udsatte.
Denne højere risiko kan til dels tilskrives, hvordan disse særlige racer er blevet udviklet gennem indavlspraksis med begrænset genetisk mangfoldighed eller accelererede avlscyklusser, hvilket medfører en øget sårbarhed for alvorlig sygdom på grund af den øgede genduplikation, der er til stede, når homozygote par af gener forekommer sammen i individuelle dyr.
På grund af den øgede risiko, der er forbundet med racerene katte, er det vigtigt for ejere af disse katte – såvel som for dem, der passer katte af andre racer – at forstå deres kæledyrs modtagelighed, så de kan tage passende forholdsregler og håndtere deres helbred mere effektivt.
Vaccination af din kat mod almindelige infektionssygdomme som kattegalskab eller øvre luftvejsinfektioner vil reducere risikoen for, at de bliver smittet; skræddersy kostbehov i henhold til modstandsdygtighedsniveauer, motion baseret på fysiske egenskaber; begrænse eksponering ved at holde trængselssituationer under kontrol osv.
Overfyldte levevilkår
Overfyldte levevilkår kan have en enorm indvirkning på katte og deres helbred.
Trængsel giver katte ekstra stress, hvilket kan være skadeligt, da det svækker immunforsvaret over tid og øger sandsynligheden for at få eller overføre infektioner, herunder Feline Infectious Peritonitis (FIP).
Stress er især farligt for unge killinger, som måske ikke har etableret et optimalt immunforsvar endnu.
Ud over de psykologiske konsekvenser af overbelægning kan den fysiske nærhed mellem individer lette direkte overførsel mellem katte via spyt ved at slikke eller hoste forurenede luftvejssekreter op.
Desuden øger indirekte kontakt med smitsomt materiale som f.eks. afføring fra en inficeret kat på foderskåle eller kradsetræer, der efterfølgende bruges af ikke-inficerede katte, risikoen for yderligere spredning af FIP i et overfyldt miljø som internater og katterier.
Derfor er det altafgørende at have rigelig plads til din(e) kæledyrskat(te), når det gælder om at forbedre dens generelle velbefindende kombineret med at øge dens modstandsdygtighed over for almindelige lidelser, herunder FIP-infektion.
Genetik
Genetik spiller en rolle i Feline Infectious Peritonitis (FIP) og kan være en vigtig indikator for, hvordan sygdommen spredes.
Undersøgelser har vist, at hankatte er hyppigere ramt end hunkatte, hvilket understreger den potentielle indflydelse af køn på udviklingen af FIP og infektionsrisikoen.
Birma-katte er f.eks. blevet stærkt forbundet med visse genetiske faktorer relateret til FIP.
Både racerene og tilfældigt opdrættede katte kan være modtagelige for at blive smittet med virussen gennem coronavirus eller overførsel fra en anden ramt kat, men de, der har gener, som nogle gange findes i specifikke racer, kan overføre deres højere risiko til afkommet.
Hvis en af forældrene er smittet med en passende type virus, som f.eks. felin enterisk coronavirus (FeCV), kan killingerne potentielt modtage en streng, som senere kan få dem til at udvikle FIP, selv uden kontakt med andre smittede dyr.
Da denne overførsel sker ved undfangelsen, er der desværre kun ringe chance for at hæmme eventuelle skader forårsaget af et nedarvet gen, hvilket får ejere til at overveje alternative metoder til at beskytte deres kæledyr mod den slags sygdomme.
Stress
Som katteejer er det vigtigt at være opmærksom på, at stress kan bidrage til udviklingen af Feline Infectious Peritonitis (FIP).
Når katte er stressede på grund af hjemsendelse, nylig operation eller samtidige infektioner, er deres immunforsvar svækket, og de bliver mere tilbøjelige til at få FIP.
I et overfyldt miljø med flere katte tæt på hinanden kan stressniveauet hurtigt stige, hvilket yderligere svækker immunforsvaret og øger modtageligheden for FIP-infektion.
Som ansvarlige katteforældre kan man gøre en del for at mindske risikoen for, at ens kæledyr udvikler FIP: Sørg for, at fredelige familiemedlemmer har tilstrækkelig plads væk fra hinanden, så der ikke er konkurrence om ressourcerne; skab en pålidelig daglig rutine – det hjælper med at holde stress i skak; sørg for masser af berigende aktiviteter som kradsetræer og legetøj – det holder ikke kun kattene fysisk aktive, men også mentalt; tilbyd regelmæssige belønninger som godbidder/foder for at vise, at man værdsætter hinanden.
Endelig skal du sørge for at være sammen med dit kæledyr regelmæssigt – kærlighed og opmærksomhed skaber et bånd, som reducerer følelsen af at blive forladt, hvilket resulterer i færre bekymringer, der manifesterer sig i stresssymptomer.
Immunsystemets status
Kattens immunitet spiller en vigtig rolle i udviklingen af FIP.
Katte med svækket immunforsvar er mere tilbøjelige til at få denne virus, mens katte med et stærkt, velfungerende immunforsvar kan have en naturlig modstandskraft.
Alder er en faktor, der påvirker kattens immunitet og risiko for at udvikle FIP, da ældre katte generelt har et svagere immunforsvar sammenlignet med yngre katte, hvilket øger deres modtagelighed.
Visse racer har også forskellige grader af iboende styrke mod sygdomsfremkaldende stoffer som FIP.
Racekatte er ofte genetisk disponerede for visse sygdomme, herunder FIP, men nogle tamme katte kan også være resistente på grund af genetik.
Stress kan også sænke immuniteten og gøre det sværere for kattens krop at bekæmpe infektioner som felin infektiøs peritonitis; hvad der kan virke som mindre ulemper eller ændringer, kan i høj grad forstyrre husholdningsrutinerne og udløse relæer i din pelsbabys immunforsvarssystem, som kan gøre dem sårbare.
Selv geparder, der holdes i fangenskab, er blevet udsat for FIP på grund af en genetisk mangel, der hæmmer specifikke komponenter i deres cellulære immunitet og gør dem meget modtagelige.
Konklusion
Felin infektiøs peritonitis (FIP) anses generelt ikke for at være en meget smitsom sygdom, selvom den kan spredes gennem kontakt med afføring og luftvejstransmission.
God hygiejne er vigtig for at reducere risikoen for FIP, mens stressreduktion for katte også er nøglen til at forhindre virussen i at mutere.
Selv om FIP ikke er så almindelig eller let at sprede som andre kattesygdomme, er det stadig noget, der er værd at tage i betragtning for alle kæledyrsejere, der ønsker en forståelse af infektionen og dens potentielle risici.