Hvordan får katte FIP: Hvad forårsager FIP hos katte?

Hvordan får katte FIP?

Feline Coronavirus (FCoV) er den primære årsag til FIP hos katte, men der er også andre mulige smitteveje.

Felin coronavirus (FCoV)

Felin coronavirus (FCoV) er en almindelig virusinfektion blandt katte, som typisk ikke giver nogen symptomer eller kun er forbundet med mild diarré.
Den er meget smitsom og kan spredes gennem direkte kontakt, indirekte kontakt eller fækal-oral vej mellem katte i samme husstand.
FCoV er en virus med en kuvert og et enkeltstrenget RNA-genom.
Mange populære desinfektionsmidler kan hurtigt inaktivere virusset, da det er ret svagt.
Katte, der lever tæt sammen eller i situationer med flere katte, er mere sårbare over for eksponering og overførsel.
FCoV er ikke en zoonotisk virus, hvilket betyder, at den ikke almindeligvis smitter mennesker.
Der har dog været nogle få rapporter om infektion hos mennesker.
FCoV spredes oftest ved kontakt med syge kattes spyt, næsesekret, afføring og viruskontaminerede genstande. FECV (Feline Enteric Coronavirus): Den mindre virulente version af virussen er FECV.
Den påvirker primært kattes fordøjelseskanaler.
Mange smittede katte er asymptomatiske, hvilket betyder, at de ikke udviser nogen kliniske tegn på sygdom.
FECV kan give moderate gastrointestinale symptomer som f.eks. diarré hos visse patienter, men det forsvinder normalt uden behandling.
Katte, der er smittet med FECV, kan udskille virusset i deres afføring og potentielt smitte andre katte. FIPV (Feline Infectious Peritonitis Virus): FIPV er den farligste stamme af den virus, der kan forårsage Feline Infectious Peritonitis (FIP).
FIPV kan opstå fra en FECV-mutation i det samme dyr.
FIPV-overgangen er dårligt forstået og kan påvirkes af en række forskellige omstændigheder, herunder kattens immunologiske respons.
FIPV-inficerede katte kan have feber, sløvhed, vægttab, udspilet mave (i den våde form) og organdysfunktion.

Hvordan smitter FIP?

FCoV kan spredes gennem direkte kontakt mellem katte, indirekte kontaminering af genstande eller miljøer, indtagelse af virusholdig afføring og åndedrætsdråber fra en smittet kat.

Direkte kontakt:

Katte kan blive smittet med felin coronavirus (FCoV) og efterfølgende udvikle FIP gennem tæt og direkte kontakt med en smittet kat.
Selvom virusset kan overleve i mange forskellige miljøer, er det ikke luftbårent og kræver direkte kontakt for at blive overført fra en kat til en anden.
Det betyder, at katte skal komme i kontakt med et inficeret dyr eller en forurenet overflade, før virussen kan spredes.
Soignering, gensidig snusning, bidning, deling af madskåle og andre tætte interaktioner er afgørende for FIP-overførsel mellem k atte, da der skal være store mængder af virusset til stede i spyt og andre kropsvæsker, for at der kan opstå infektion.
Det er også vigtigt at bemærke, at denne overførselsmåde ikke garanterer infektion; selv når nogle katte udsættes direkte, udvikler de muligvis ingen symptomer på grund af deres genetiske sammensætning eller immunsystemets status, der giver resistens mod det.

Indirekte kontakt:

Virussen kan også overføres indirekte gennem forurenede genstande og miljøer.
Virussen kan overleve i miljøet i flere uger under de rette forhold.
Det betyder, at selv om en kat ikke har haft direkte kontakt med en smittet kat, kan den blive smittet, hvis den kommer i kontakt med virussen fra andre kilder.
Katte kan f.eks. blive udsat for FIP gennem strøelse eller madskåle, der er forurenet med kattegrus fra en smittet kat, andre katte, der kradser og bider hinanden i pelsen eller leger i områder, hvor en anden kat har afsat eller tabt afføring, der indeholder virusset.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at toiletområder som kattebakker rengøres regelmæssigt med varmt vand og sæbe (husk at skifte handsker mellem brug), og at absorberende overflader som strøelse og madskåle skiftes hyppigt, når de bliver snavsede.
Derudover bør man give katten en næringsrig kost fuld af antioxidanter for at støtte kattens generelle immunsystem og maksimere dens forsvar mod infektioner som FIP.

Fækal-oral vej:

Katte kan blive smittet ved at indtage den virus, der er blevet udskilt i afføringen fra en smittet kat.
Det kan ske, når en kat strigler sig selv efter at være kommet i kontakt med forurenet afføring eller kattegrus.
Derfor bør man være yderst forsigtig i husholdninger med flere katte, da god hygiejne er nøglen til at reducere risikoen for FIP-eksponering.
Alle ejere bør regelmæssigt sørge for god hygiejne i deres kattehusholdning: sikre regelmæssig rengøring af madskåle, undgå fælles senge og tæpper blandt katte i huset samt desinficere alle overflader, som de potentielt kan have adgang til, en gang om ugen; såsom bordplader, senge, der stadig ikke er vandtætte, ikke nå områder, hvor kloakvand løber ned osv.

Dråber fra luftvejene:

FIP kan dog også spredes fra en kat til en anden gennem dråber i luftvejene, når en smittet kat nyser eller hoster.
Selvom respiratorisk overførsel af den mere virulente form af feline enteriske coronavirus (FCoV) er mindre almindelig end andre overførselsmåder som direkte eller indirekte kontakt, er det stadig muligt for en sund kat at indånde virussen, hvis den er tæt nok på et inficeret dyr, når det frigiver disse smitsomme partikler.  

FIP Risikofaktorer:

Katte under to år, over ti år, renracede eller fra kattepensioner, der lever i overfyldte miljøer, og katte med svækket immunforsvar kan have større risiko for at udvikle FIP.

Alder: FIP ses hyppigere hos katte under 2 år og over 10 år.
Killinger og ældre katte ser ud til at have en højere risiko.

Yngre katte og ældre katte har ofte et umodent eller svækket immunsystem, som kan sætte dem i større risiko for at udvikle FIP.
Disse aldersgrupper har også en tendens til at blive udsat for felin coronavirus oftere, da de måske bor indendørs med andre katte, går på eventyr udendørs eller kommer i kontakt med andre katte på internater eller i katterier.

Race: Visse racer, som f.eks. racekatte eller katte fra katterier, kan have en højere risiko for FIP.

Katte fra katterier eller racerene linjer kan være særligt udsatte for at udvikle FIP.
Abyssinier, bengaler, birma, himalaya, ragdoll og rex har en markant højere risiko for sygdommen sammenlignet med andre katte.
Andre katteracer, herunder burmeser, eksotisk korthår, manx, perser og russisk blå, er også mere modtagelige for FIP på grund af genetik og deres øgede eksponering i avlsprogrammer.
Man mener, at visse genetiske faktorer, der er forbundet med perserkatte (og deres tilknyttede racer), gør dem lidt mindre i stand til at kontrollere den virus, der forårsager FIP, end andre kattearter – hvilket gør dem mere udsatte for infektion, hvis de kommer i kontakt med den.
Der er tegn på, at perserkatte bærer “prædisponerende alleler” for denne tilstand, som gør dem sårbare, når de udsættes for den virus, der forårsager FIP, hvilket betyder, at ejere af disse orienterede racer skal tage skridt til at sikre et bedre forsvar mod spredning blandt medlemmer i husstande med flere katte.

Overfyldte levevilkår:

Katte, der lever i overfyldte eller stressede omgivelser, har større risiko for at komme i kontakt med felin coronavirus, hvilket kan resultere i infektion og efterfølgende udvikling af FIP.
Nogle af de risikofaktorer, der er forbundet med at leve i overfyldte omgivelser, omfatter nærhed til andre katte, fælles ressourcer (f.eks. madskåle, kattebakker og senge) og et svækket immunsystem på grund af stress.
Især eksponering for andre katte er en vigtig faktor for overførsel, da inficerede katte udskiller virus i deres spyt eller afføring.
Tæt kontakt mellem katte gør det lettere at sprede virusset.
I husstande med flere katte og på internater er det vigtigt at reducere risikoen for smitte ved at fremme god hygiejnepraksis som f.eks. at desinficere overflader med husholdningsrengøringsmiddel og vaske hænder regelmæssigt, når man klapper forskellige katte.

Genetik:

Nogle katte kan have en genetisk disposition, der gør dem mere modtagelige for at udvikle FIP.
Dette kan være relateret til deres immunsystem eller deres evne til at kontrollere felin coronavirus.
En kats genetiske sammensætning kan gøre dem mere sårbare over for infektion, enten ved at gøre dem ude af stand til at genkende og bekæmpe invaderende viruspartikler eller ved at gøre deres cellemembraner mindre modstandsdygtige over for virussen.
De kan også gøre visse celler hos katte modtagelige for en immunreaktion, der udløser betændelse, som fører til yderligere vævsskade.
Derudover kan nogle katte mangle evnen til at kontrollere replikationen af den farlige feline coronavirusstamme, der er forbundet med FIP, hvilket øger deres modtagelighed for at udvikle denne tilstand.

Stress:

Stress påvirker kattens immunsystem negativt og reducerer deres evne til at bekæmpe infektioner.
Katte kan blive stressede, når de oplever en væsentlig ændring i deres miljø eller rutine – som at flytte eller blive introduceret til et nyt kæledyr.
Når en kat udsættes for stressfaktorer, frigiver dens krop hormoner, der undertrykker produktionen og funktionen af visse immunceller.
Det får kattens samlede immunforsvar til at falde, hvilket gør den mere modtagelig, ikke kun for FIP, men også for andre sygdomme, f.eks. forårsaget af parasitter og bakterier.
Det er vigtigt, at katteejere er opmærksomme på, hvordan stress kan kompromittere kattens immunforsvar, og at de tager skridt til at afbøde virkningerne, når det er muligt.
Hvis du f.eks. introducerer et nyt kæledyr eller familiemedlem i dit hjem, er det bedst, at du gør det gradvist – så dine eksisterende kæledyr får tid til at tilpasse sig langsomt uden at sætte sig selv under for meget pres.

Status for immunsystemet:

FeLV og FIV er virusinfektioner, der rammer katte, og som begge angriber kattens immunsystem.
Derfor har katte med svækket immunforsvar på grund af en af de to virusser ofte svært ved at bekæmpe andre sygdomme, herunder FIP.
Katte med underliggende sygdomme som FeLV eller FIV kan være mindre i stand til at reagere effektivt på en coronavirusinfektion, når de udsættes for den, og er mere tilbøjelige til at udvikle sygdommen.
Underernærede katte er også modtagelige for at udvikle FIP.

Måder at forebygge FIP på

Katteejere kan hjælpe med at reducere risikoen for, at deres katte får FIP, ved at sørge for regelmæssige vaccinationer, fremme et sundt immunsystem og træffe passende hygiejne- og sanitetsforanstaltninger.

Vaccination

Vaccination er en af de vigtigste måder at reducere risikoen for, at en kat udvikler FIP.
Der findes vacciner, som hjælper med at beskytte mod felin coronavirus (FCoV), som kan forårsage FIP hos katte.
Disse vacciner er måske ikke helt effektive til at forhindre infektion, men de kan mindske risikoen for, at en udsat kat udvikler klinisk sygdom og får alvorlige symptomer, der er forbundet med FIP.
Det er vigtigt at bemærke, at nogle katte måske allerede har antistoffer fra tidligere eksponering og sandsynligvis vil være resistente over for vaccination; men katte, der er seronegative for FCoV på vaccinationstidspunktet, synes meget mindre tilbøjelige til at opleve eller vise betydelige symptomer, hvis de bliver smittet senere hen.

Fremme af et sundt immunsystem

At holde kattens immunsystem sundt kan hjælpe med at forebygge FIP.
Korrekt ernæring er afgørende for at fremme et godt helbred og et stærkt immunsystem.
Katte bør fodres med artstilpasset kost af høj kvalitet, der er fri for fyldstoffer og biprodukter.
At begrænse mængden af tørfoder i deres kost kan også hjælpe med at reducere inflammation forårsaget af kulhydrater i kosten samt andre sygdomme, der er forbundet med dårlig ernæring, såsom fedme, diabetes og urinvejsinfektioner (UTI).
Regelmæssige fysiske undersøgelser hos din dyrlæge kan sikre, at dit kæledyr forbliver sundt, og at eventuelle sundhedsproblemer identificeres tidligt.
Regelmæssige vaccinationer mod almindelige kattesygdomme som hundesyge og rabies vil også minimere risikoen for infektioner forbundet med disse sygdomme.
Hvis katte lever i et miljø, der er udsat for stress eller overbelægning – f.eks. i husholdninger med flere katte eller på internater og redningsstationer – kan det være en fordel at sørge for legetøj og kradsetræer til berigelse sammen med tilstrækkelig plads mellem hvert dyr.

Hygiejne- og sanitetsforanstaltninger

Det er vigtigt, at katteejere er særligt opmærksomme på at gennemføre hygiejne- og sanitetsforanstaltninger omkring deres katte for at reducere risikoen for FIP.
Regelmæssig rengøring af kattebakker, mad- og vandskåle, strøelse, overflader, legetøj og transportmidler vil hjælpe med at minimere kontakten med virussen.
God håndvask efter håndtering af potentielt forurenede genstande vil også reducere risikoen for smitte.
I husholdninger med flere katte eller på internater kan det være en fordel at have forskellige områder, der kun bruges af individuelle katte, for at undgå krydskontaminering.
Når du tager dig af en syg kat, skal du bruge engangshandsker under al kontakt, indtil behandlingen er afsluttet.
Ved at holde disse områder rene for afføring og andet affald samt tilbyde frisk mad kan man yderligere reducere spredningen af infektioner fra et kæledyr til et andet.

Konklusion

Felin infektiøs peritonitis (FIP) er en alvorlig virussygdom hos katte, som man ikke kender nogen kur mod.
FIP er typisk forårsaget af en muteret stamme af felint coronavirus og er ofte dødelig og kan ramme katte i alle aldre og racer.
For at reducere risikoen for, at din kat udvikler denne invaliderende virus, anbefales vaccination samt foranstaltninger til at fremme et sundt immunsystem og opretholde korrekt hygiejne og sanitet.
I sidste ende er det vigtigt at være opmærksom på, at selv om vi måske aldrig helt kan udrydde FIP, kan gode forebyggende foranstaltninger hjælpe med at beskytte din kat mod infektion – både ved at spare den for lidelser og potentielt ved at redde dens liv.