En omfattende liste over alle FIP-tests til at diagnosticere, om din kat har felin infektiøs peritonitis

Hvad er FIP-test?

FIP-test er processen med at diagnosticere Feline Infectious Peritonitis (FIP), en virussygdom hos katte forårsaget af visse stammer af felin coronavirus. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes nogen specifik test for FIP, men at der i stedet er tale om flere FIP-tests, som skal kombineres for at nå frem til en endelig diagnose.

Disse tests kan omfatte blodprøver, der leder efter antistoffer, effusionsanalyse ved hjælp af væske fra kroppens hulrum, røntgenbilleder, ultralyd, cerebrospinalvæskeprøver og biopsier, afhængigt af hvilke symptomer der viser sig.

I nogle tilfælde kan der opstå falske positive og negative resultater, når alle kriterier stemmer overens, hvilket i nogle tilfælde gør det vanskeligt at stille en diagnose. Det er også vigtigt at skelne mellem disse lignende målinger og dem, der er forårsaget specifikt af FIP.

Forståelse af typer af FIP-tests

Der findes flere forskellige tests til at identificere FIP, herunder blodprøver, effusionstests, røntgenbilleder, ultralyd, antistoftests og biopsier.

Blodprøve for FIP og hvad man skal holde øje med

En blodprøve er et værktøj, der kan bruges til at diagnosticere FIP hos katte. En dyrlæge udtager typisk en lille mængde blod fra katten og sender det til test på et akkrediteret laboratorium.

Resultaterne evalueres derefter ud fra visse kriterier, f.eks. total serumproteinkoncentration, bilirubinindhold, antal hvide blodlegemer, antal lymfocytter og leverenzymaktivitet (som ALT).

En forhøjet total serumproteinkoncentration er en indikation på, at en kat kan have FIP – især hvis der er et overskud af y-globuliner til stede ud over de normale globulinkoncentrationer.

Høje bilirubintal samt høje WBC’er med nedsat antal lymfocytter, der betragtes som markører for inflammation, antyder også muligheden for FIP. Det er vigtigt at huske på, at disse tegn ikke altid peger i retning af en diagnose, men at der skal andre tests til for at stille en præcis diagnose eller udelukke tilstanden.

Effusionstest for FIP og hvad man skal holde øje med

Effusionstesten er et diagnostisk værktøj, der bruges til at opdage felin infektiøs peritonitis (FIP) hos katte. Denne test måler mængden af proteiner, der forekommer i effusioner fra katte med FIP sammenlignet med normale, sunde katte.

Målingen af delta total nucleated cell, som forekommer i disse effusioner, kan også være nyttig til at diagnosticere FIP.

Hvis resultaterne viser mere end 2.500 nukleare celler pr. mikroliter i en inficeret kats blod eller 50 procent Seromucoid-proteinniveau sammen med en yderligere stigning på 1 g/dL over normale blodniveauer og unormalt udseende, er det indikatorer på mulig FIP-infektion.

Desuden kan Rivalta-testen udføres for at udelukke en FIP-diagnose, da den ikke giver positive resultater for tilstande, der er relateret til denne virus.

Røntgenbilleder for FIP og hvad man skal holde øje med

Røntgenbilleder er et af de værktøjer, der bruges til at diagnosticere katte med FIP. Røntgenbilleder gør det muligt for dyrlæger visuelt at identificere enhver væskeansamling eller unormalt væv i kattens krop, hvilket kan hjælpe dem med at afgøre, om der er tale om FIP.

Dyrlæger kigger efter visuelle indikatorer som øget hjertestørrelse og flere lymfeknuder omkring brystet, som kan være forbundet med en mulig FIP-infektion. Derudover vil dyrlægen undersøge områder som bughulen for at se efter tegn på betændelse eller ophobning af væske, som kunne tyde på FIP.

Det er også vigtigt at holde øje med ændringer i lungevævet under en røntgenundersøgelse, da det kan være tegn på pleuraeffusion, som er en form for unormal væskeophobning forårsaget af felin infektiøs peritonitisvirus (FIMV).

Derudover viste de radiografiske fund både forstørrelse og variationer i tekstur i forskellige dele af forskellige organer, hvilket yderligere understøtter undersøgelsen af væskeophobning, lymfatisk infektion og abdominal inflammation hos dyr, der er inficeret med FIMV.

Ultralyd for FIP og hvad man skal holde øje med

Ultralyd er en billeddannende teknik, der bruges til at diagnosticere FIP hos katte. Ved hjælp af lydbølger kan dyrlægen afgøre, om der er abnormiteter til stede, f.eks. lommer med væskeudstrømning. Tilstedeværelsen af effusion kan indikere tilstedeværelsen af FIP, fordi den har unikke karakteristika, der adskiller sig fra andre sygdomme, hvilket gør det lettere at diagnosticere på dette tidlige stadie.

Ud over at påvise væske i kroppen kan ultralyd også være nyttigt til at vurdere organernes størrelse og form og udelukke sygdomme, der kan have lignende indikatorer som fip.

 

Antistoftest for FIP og hvad man skal holde øje med

En antistoftest (serologi) for Feline Infectious Peritonitis, eller FIP, kan hjælpe med at bekræfte, om en kat er ramt af virussen. Formålet med denne test er at påvise eventuelle antistoffer i blodbanen, som kan være til stede på grund af infektion med den virus, der forårsager FIP.

Antistofprøver måler din kats immunrespons på et specifikt antigen, f.eks. en virus eller en bakterie.

Det er vigtigt at forstå, at selvom en antistoftest kan hjælpe med at diagnosticere FIP og give en indikation af, hvor længe siden det er, at en kat blev smittet med virussen, kan den ikke med sikkerhed sige, om katten i øjeblikket har en aktiv sygdom forårsaget af virussen. Det skyldes, at FCoV er til stede hos mange katte, men ikke altid muterer eller udvikler sig til FIP.

Et falsk positivt resultat kan komme fra nylig eksponering for andre coronavirus, der ligner dem, der forårsager FIP, og bør ikke tages som et sandt bevis på infektion med FIP.

For yderligere at komplicere tingene er der sjældne tilfælde, hvor katte slet ikke får et immunrespons, hvilket fører til, at de tester negativt på trods af, at de har aktive tegn, der er forbundet med FCV-infektioner.

Cerebrospinalvæsketest for FIP og hvad man skal holde øje med

Cerebrospinalvæsketesten (CSF) for FIP er et værdifuldt værktøj til at afgøre, om en kat har den smitsomme sygdom eller ej. Den udføres på katte, der udviser neurologiske tegn, såsom anfald, nedsat syn og gangbesvær.

CSF-testen kræver, at der tages cerebrospinalvæske fra området omkring hjernen og rygmarven ved hjælp af en tynd nål, der sættes ind mellem to ryghvirvler – normalt udført under bedøvelse af katten af en erfaren dyrlæge. Denne prøve testes derefter for at finde antistoffer mod coronavirus-infektion, som indikerer, om FIP kan være til stede i den pågældende kat.

Biopsi for FIP og hvad man skal holde øje med

En biopsi er et vigtigt og nødvendigt diagnostisk skridt for dyrlæger, når de skal stille diagnosen Feline Infectious Peritonitis (FIP). Et bekræftet positivt resultat vil normalt kræve en vævsprøve fra enten lunger, mave eller hjerne hos en ramt kat.

Biopsien gør det muligt for dyrlægen at stille en præcis diagnose på FIP ved at se efter visse mikroskopiske kendetegn som f.eks. store celler fyldt med proteinrig væske og aflejringer, der kaldes amyloid.

Dyrlæger kan tage tre forskellige typer biopsier afhængigt af, hvor det inficerede væv er placeret i kroppen, tilgængelighedskarakterisering og kliniske tegn, der er til stede ved undersøgelsen.

Den mest almindelige form for diagnosticering af FIP er en laparotomi af sakse-typen, hvor man under bedøvelse skærer et snit gennem kattens bugvæg og fjerner små mængder væv, som undersøges under mikroskop i laboratoriet.

Indikatorer for FIP

Sagen om Feline Infectious Peritonitis bliver stærkere, når du har flere af nedenstående indikatorer:

Positiv coronavirus-antistoftest

En positiv coronavirus-antistoftest er en af måderne at diagnosticere Feline Infectious Peritonitis (FIP) hos katte på. Denne test hjælper med at påvise antistoffer mod felin coronavirus, hvilket kan være en indikation på, at en kat er blevet smittet med denne virus.

Det fungerer ved at opdage den specifikke sekvens af viruspartikler, der findes i de særlige varianter af felin coronavirus, der er forbundet med denne særlige sygdom. Et positivt resultat er ikke en sikker bekræftelse, men kan understøtte en FIP-diagnose, især fordi andre tests kan give uklare resultater eller mangle nøjagtighed.

Det er vigtigt at bemærke, at et negativt resultat ikke udelukker en mulig diagnose, og at der skal foretages yderligere test og undersøgelser, før der kan drages endelige konklusioner om FIP-status hos dit kæledyr.

Høje niveauer af serumproteiner (mere end 7,8 g/dL), især y-globuliner.

Et højt niveau af serumproteiner, især y-globuliner hos katte, kan indikere en diagnose af felin infektiøs peritonitis (FIP). FIP er forårsaget af en virus og kan være dødelig, så det er vigtigt for katteejere at forstå, hvordan denne tilstand diagnosticeres.

Proteinniveauerne måles ved hjælp af laboratorieundersøgelser som blodprøver eller effusionstests. Generelt gælder det, at hvis det samlede serumprotein overstiger 7,8 g/dL, og forholdet mellem albumin og globulin (A:G) falder til under 0,6, kan der være en indikation på FIP i din kats system, da det kan være tegn på betændelse eller andre sundhedsskadelige virkninger, der er forbundet med virusangrebet i deres kroppe.

Tilstedeværelsen af inflammatoriske proteiner som y-globuliner opstår, når denne virus angriber sunde celler i kroppen og bør derfor ikke udelukkes under testning for FIP, da disse tal i høj grad vil afhænge af sværhedsgraden af den infektion, der har fundet sted i din kats vitale organer som nyrer, lever eller lunger osv.

Højt A-1-syre glykoprotein (AGP) (mere end 3 mg/mL)

A-1-Acid Glycoprotein (AGP) er en akutfasereaktant, som har vist sig at være forhøjet hos katte med Feline Infectious Peritonitis (FIP). Denne type protein stiger dramatisk under inflammation, hvilket betyder, at et højt niveau af AGP i blodet kan være en indikator for FIP.

Det er især stærkt, når det bruges som en afgørende faktor sammen med andre risikofaktorer, der er forbundet med FIP, såsom unormale hvide blodlegemer og leverværdier.

I en undersøgelse af 344 katte, der var mistænkt for at have FIP, viste resultaterne, at AGP var den mest nøjagtige test til at afgøre, om de havde sygdommen eller ej. Ud af de 344 katte, der blev testet for AGP-niveauer mindst to gange, blev 97 % korrekt diagnosticeret som havende enten kræft eller Feline Infectious Peritonitis udelukkende baseret på deres A-1 Acid Glycoprotein-målinger.

Den samme undersøgelse konkluderede også, at hvis der er niveauer på mere end 1,5 mg/ml, er det meget sandsynligt, at din kat kan have denne tilstand, og testningen bør fortsætte for at bekræfte denne diagnose.

Forholdet mellem albumin og globulin er mindre end 0,8

A:G-forholdet (albumin/globulin-forholdet) er en vigtig indikator, når det gælder diagnosticering af felin infektiøs peritonitis (FIP). Et forhold mellem albumin og globulin på 0,8 eller mindre kan være en stærk indikation på, at din kat har FIP.

Dette forhold er vigtigt, fordi det indikerer tilstedeværelsen af visse abnormiteter i immunsystemet, der er forbundet med FIP; hvis din kats serumalbumin/globulin-forhold er lavt, kan det tyde på, at den virus, der er ansvarlig for FIP, har infiltreret dens krop, og at dens immunsystem reagerer unormalt.

Forhøjet antal hvide blodlegemer (mere end 25.000 celler/l)

Et forhøjet antal hvide blodlegemer (WBC) på mere end 25.000 celler/l er en nøgleindikator, der kan tyde på tilstedeværelsen af Feline Infectious Peritonitis (FIP). En stigning i WBC’er kan være tegn på, at din kats immunsystem reagerer på virussen, eller at virussen forsøger at trænge dybere ind i organsystemerne.

Den komplette blodtælling hos katte, der er smittet med FIP, viser generelt normocytære, normochrome, ikke-regenerative abnormiteter, der gør det muligt at stille en sikker diagnose. Derudover er unormale immunologiske testresultater som forhøjede niveauer af y-globuliner og A-1-syreglykoprotein også tegn på FIP.

Hyperglobulinæmi kan være til stede hos katte, der er ramt af FIP, hvilket sandsynligvis er et forsøg fra kattens krop på at bekæmpe infektion, hvilket aktivt vækker mistanke om sygdommen og hjælper med at diagnosticere den.

Forhøjede WBC-tal kan også være relateret til andre sygdomme som FeLV, FPV osv. Men på grund af de sammenfaldende faktorer, der er nævnt ovenfor, gør en sådan stigning i tallene det meget sandsynligt, at det kan signalere en potentiel diagnose, hvis ikke et definitivt bevis, der peger på felin infektiøs prætetionitsis.

Nedsat antal lymfocytter

Lymfocytter er en type hvide blodlegemer, som spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af infektioner og sygdomme. Hos katte med FIP er disse lymfocytter reduceret eller fraværende sammenlignet med normale raske katte, fordi den virus, der er forbundet med FIP, felin coronavirus (FCoV), deltager i en høj grad af ødelæggelse af lymfocytpopulationen.

Denne stigning i lymfocytternes dødsrate resulterer i et lavt antal, der symboliserer tegn på svækket immunitet forårsaget af virussen og hjælper med at stille diagnosen, da det er karakteristisk at have lave immuncelleniveauer, når man kæmper mod FIP.

Et fald i antallet af lymfocytter kan opdages ved hjælp af visse tests som f.eks. en komplet blodtælling (CBC), der ser på flere komponenter i blodet og hjælper med at identificere, om der er sket ændringer som f.eks. forskellige koncentrationer i forhold til, hvad der anses for normalt for den enkelte kats alder og race.

Hvis det ses på CBC, kan andre tests derefter bruges til at vurdere yderligere detaljer for nøjagtig bekræftelse, såsom ELISA-tests, der direkte påviser tilstedeværelse eller fravær af antistoffer relateret til latent viral eksponering eller indirekte metoder som forhøjede leverenzymer, der ofte findes samtidig med FCoV-infektion på grund af dens virkning på leversundhed og fremme af inflammatoriske aktiviteter, der fører til mulig skade, hvis laboratorieværdier når dybt unormale niveauer over længere perioder uden korrekte behandlingsmuligheder, der anvendes i henhold til behandlinger, der potentielt gives af dyrlæger, der er fortrolige med sådanne scenarier afhængigt af sagens udfald.

Højere leverenzymer, såsom ALT (alaninaminotransferase), ALP (alkalisk fosfatase), AST (aspartamaminotransferase) OG GGT (gammaglutamyltransferase).

er blandt indikatorerne for FIP i forbindelse med FIP-tests. ALT findes i den højeste koncentration i leveren, og ALP og GGT er yderligere leverenzymer, som, når de findes i høje niveauer, er blevet sat i forbindelse med unormale funktioner i andre organer som f.eks. nyre- eller hjertefejl.

Forhøjede niveauer kan øge din kats risiko for sygdom eller generelle helbredsproblemer.

Leverfunktionstest omfatter typisk ALT, AST, ALP og GGT. Denne type blodprøver giver værdifuld information om leverens sundhed og potentielle underliggende tilstande, der kan forårsage forhøjede enzymniveauer.

Det hjælper dyrlæger med at stille en præcis diagnose, ikke kun for katte, der mistænkes for at have FIP, men også for dem, der udviser fordøjelsessymptomer som opkast eller uforklarligt vægttab på grund af andre problemer som parasitter eller infektioner i fordøjelseskanalen, uafhængigt af om det er et FIP-relateret tilfælde.

Højt bilirubin-tal

Høje bilirubinniveauer hos katte er normalt forårsaget af hæmolyse, leversygdom og kolestase. En stigning i bilirubintallet kan dog også være et tegn på Feline Infectious Peritonitis (FIP).

Hyperbilirubinæmi er typisk forbundet med FIP takket være den systemiske inflammation, der forårsager skade på både røde blodlegemer og leverens hepatocytter, hvilket kan føre til et forhøjet bilirubinniveau i serum.

Et højt totalt eller direkte bilirubintal – som viser, hvor meget pigment der er ophobet i kattens krop – er ofte en af de første prøver, der bruges til at diagnosticere FIP. De mest almindelige symptomer hos katte med gulsot forårsaget af forhøjede bilirubinniveauer er gulfarvning af huden og det hvide i øjnene samt unormalt mørk urin.

Højt antal urea

Urea er et kvælstofholdigt stof, som primært er ansvarlig for udskillelse af affaldsstoffer hos katte. Et unormalt højt urinstoftal kan være tegn på noget mere bekymrende, f.eks. tilstedeværelsen af FIP.

En stor medvirkende faktor til en stigning i urinstofniveauet er den inflammatoriske karakter af FIP. Når der er en infektion i en kat, kommer de hvide blodlegemer – kroppens forsvarssystem – på overarbejde og bliver udmattede i forsøget på at bekæmpe den, hvilket utilsigtet fører til en stigning i deres serumproteinniveau eller kreatininniveau (mål for metaboliske affaldsprodukter).

Med disse ekstra stoffer til stede har de brug for ekstra hjælp fra andre kropsfunktioner som vandladning, hvilket så øger koncentrationen af urinstof i blodbanen mere end det, der er normalt, kendt som hyperurecæmi.

Højt kreatinin-tal

Kreatinin er et affaldsprodukt hos katte, der produceres ved metabolisme af muskelvæv. Det er normalt til stede i kattens urin og filtreres normalt ud af deres glomerulære filtreringshastighed (GFR).

Når GFR er nedsat, kan kreatininniveauet stige på grund af ineffektiv fjernelse fra blodbanen og i sidste ende ophobes i kattens krop. Et højt kreatininniveau har vist sig at være relateret til indikatorer for Feline Infectious Peritonitis (FIP).

Hos ramte katte er forhøjede kreatinintal ofte forbundet med lavere proteinkoncentrationer, fordi en stigning i udskilt urinstofnitrogen indikerer nedsat nyrefunktion, mens lave albuminniveauer tyder på, at proteiner slipper ud gennem utætte tarme eller mavesæk forårsaget af væskeophobning.

Et højere serumkreatinin-niveau er ikke kun en indikator for FIP, men hjælper også med at skelne den fra andre sygdomme som FelV, FPV eller toxoplasmose, som kan have lignende kliniske tegn, men kræver forskellige behandlingsprotokoller.

Begrænsninger og overvejelser

Det er vigtigt at tage højde for mulige falske positive eller negative resultater, når man fortolker resultaterne af FIP-tests, så sørg for at tale med din dyrlæge om eventuelle bekymringer.

Falske positiver og falske negativer

Falske positive og falske negative resultater kan forekomme med FIP-tests. En falsk positiv opstår, når en test viser, at en kat har virussen, selvom den i virkeligheden ikke har det. Det kan føre til fejldiagnoser eller uhensigtsmæssige behandlingsprotokoller for katte, der faktisk ikke er smittet med virusset.

Et falsk negativt resultat opstår, når testen fejlagtigt siger, at der ikke er tegn på virus i prøven, hvilket også kan føre til forsinket eller utilstrækkelig behandling af katte, der faktisk er smittet med FIP.

I nogle tilfælde kan forkerte resultater skyldes prøver af dårlig kvalitet – for eksempel hvis væv eller blod, der bruges til testning, er blevet håndteret forkert under indsamling og transport – så det er utroligt vigtigt at tage og opbevare prøver omhyggeligt, så snart de er taget fra et dyr, der testes for FIP.

Andre sygdomme med lignende målinger

Det er vigtigt at bemærke, at der er andre sygdomme, som kan give lignende symptomer som FIP, såsom FIV, FELV, FPV, FCV og toxoplasmose.

FIV-aflæsninger vs. FIP

Det er vigtigt at være opmærksom på, at FIV (Feline Immunodeficiency Virus) og FIP (Feline Infectious Peritonitis) er to meget forskellige sygdomme, men symptomerne kan ligne hinanden, hvilket kan give anledning til forvirring.

Mens en positiv coronavirus-antistoftest er en indikator for FIP, kan den også indikere tilstedeværelsen af en ikke-patogen version af virusset, som ikke nødvendigvis fører til infektion med FIP.

Katte, der kun er inficeret med FIV, kan også have lige så høje eller højere proteinniveauer end dem, man ser hos katte, der er ramt af fremskredne stadier af FIP. Derudover viser mange andre sygdomme forhøjede leverenzymer som ALT (alanin-aminotransferase), ALP (alkalisk fosfatase), AST (aspartat-aminotransferase) og GGT (gammaglutamyl-transferase).

De mest pålidelige metoder til at skelne mellem begge tilstande omfatter effusion testet ved at analysere pleuravæske fra perfusion; røntgenbilleder for abdominale masser; ultralydsevaluering for forstørrede lymfeknuder og miltlæsioner; antistoftest udført på blod og forskellige former for cerebrospinalvæskeevalueringer inklusive biopsiundersøgelse.

En blodprøve vil normalt afsløre usædvanligt høje tal for proteinindhold, globuliner, albuminforhold, kreatinin, bilirubin, urinstof og hvide blodlegemer >25000/ml – hvilket tyder på serøse udstrømninger indeni, som kan bekræftes gennem yderligere testprocedurer, hvis det er nødvendigt.

FELV-aflæsninger mod FIP

Felin leukæmivirus (FELV) og Felin Infektiøs Peritonitis (FIP) er to virussygdomme, der kan ramme katte. Selv om begge disse vira tilhører “coronavirus”-familien, har de forskellige sygdomsprocesser og præsenteres med forskellige symptomer.

For eksempel udvikler FELV-infektion sig hurtigere end FIV-infektion og er forbundet med lymfosarkom og andre sygdomme. I modsætning hertil påvirker FIV sin vært meget langsommere og betragtes ofte som en kronisk tilstand for katte.

Vi ved også, at når det drejer sig om at diagnosticere disse infektioner hos katte, vil resultaterne af en coronavirus-antistoftest variere mellem henholdsvis FELV/FIV. Når der kommer positive signaler fra en af testene, indikerer det ikke nødvendigvis, hvilken type virus katten bærer på – der er normalt brug for yderligere undersøgelser, som f.eks. at se på blodets proteinniveauer eller udføre effusionstest på de berørte områder for at stille en præcis diagnose.

FPV-aflæsninger vs. FIP

FPV (Feline Parvovirus) består af en virus, der angriber tarmkanalen og reproduktionsorganerne hos katte og kan forårsage diarré, opkast, dehydrering, feber, depression, anoreksi eller endda død.

Den spredes via direkte kontakt mellem dyr gennem gensidig soignering eller indirekte kontakt med kontaminerede miljøer. På den anden side er FIP (felin infektiøs peritonitis) forårsaget af en felin coronavirus og rammer katte i alle aldre, fordi deres immunsystem ikke er i stand til at udvikle antistoffer mod den.

Kliniske tegn omfatter anæmi og dyspnø samt forstørret mave, når der er effusioner fra pleurale eller peritoneale væskeansamlinger.

FCV-aflæsninger i forhold til FIP

FCV-test (Feline Coronavirus) kan bruges til at opdage tegn på nuværende eller tidligere infektion med FCoV, men resultaterne kan ikke altid præcist skelne mellem de to virustyper – den sygdomsfremkaldende, der er kendt som FIP-virus, og den ikke-patogene enteriske version.

Det skyldes, at begge typer har nøjagtig samme egenskaber med hensyn til størrelse, form og struktur – hvilket gør det vanskeligt at bekræfte, om en kat har udviklet FIP eller ej. Et enkelt testresultat kan ikke helt skelne mellem katte, der er inficeret med FCoV, og som vil udvikle fuldt udtalt sygdom, og dem, der aldrig vil vise tegn på sygdom; derfor anbefales yderligere testmetoder, når man forsøger at diagnosticere katte, der mistænkes for at have FIP.

I disse tilfælde kan PCR-assays til klassificering af individuelle gener, der er afdækket i feline coronavirus, hjælpe med at give mere præcise svar i stedet for udelukkende at stole på FCV-titere, da tilgængelige titersæt mangler kliniske data, der har betydning for at skelne patogene vira som FECOV og FPIV fra ikke-patogene.

Målinger af toxoplasmose vs FIP

Når det handler om at diagnosticere sygdomme hos katte, kan falske positiver og ligheder mellem forskellige sygdomme gøre tingene komplicerede. Selv om katte, der er smittet med både felin infektiøs peritonitis (kendt som FIP) og toxoplasmose, kan have nogle lignende målinger, er der tydelige forskelle, som man skal tage højde for, når man forsøger at stille en præcis diagnose.

FIP er forårsaget af en virus, mens toxoplasmose er forårsaget af en intracellulær protozo kaldet Toxoplasma gondii. Katte kan blive smittet med FIP gennem kontakt med andre katte, der har virussen, eller ved at drikke spildevandsforurenet vand.

På den anden side erhverves toxoplasmose primært ved at spise kontimineret råt kød eller fækalier fra et andet dyr, der er vært for dets larvestadiecyster som gnavere og fugle.

Begge tilstande medfører ofte et højt antal hvide blodlegemer, hvilket kræver forskellige tests som albumin/globulin-niveauer, protein/kreatinin-forhold m.m., der bruges til at skelne mellem dem.

Der er udviklet vacciner mod FCoV type I, men brugen af dem til forebyggelse af FIP er fortsat kontroversiel på grund af bivirkninger forbundet med dem, såsom uveitis eller feberudbrud, der faldt efter vaccination af SCoV’er hos killinger i alderen 10-26 uger, så i øjeblikket anbefales der ingen vaccine til forebyggelse af infektion, men snarere tidlig påvisning ved hjælp af diagnostiske tests, der giver resultater til at identificere, om katten kun har coronavirusantistoffer, dvs. endnu ikke har udviklet sig til fuldblods virusaktiveret form kendt som virulente systemiske former, der er nødvendig diagnose for at mistænke FIP-tilfælde.

Kræftmålinger mod FIP

Det kan være svært at stille en præcis diagnose på Feline Infectious Peritonitis (FIP), da den ofte viser sig med lignende kliniske tegn og målinger som kræft. Kræft er den mest almindelige enkeltstående lidelse hos katte i alderen 2-8 år, og FIP er den mest almindelige enkeltstående årsag til sygdom hos katte yngre end 2 år, hvilket gør det særligt vigtigt for katteejere at forstå, hvordan de kan skelne mellem disse to tilstande.

For at stille en præcis diagnose på FIP eller kræft kan det være nødvendigt at foretage flere tests, herunder blodprøver, der ser på proteinniveauer, røntgenbilleder, ultralyd, en cerebrospinalvæsketest, der ser efter antistofproteiner og specifikke antigener, der er indikatorer for coronavirusinfektion, effusionstest, der ser efter forhøjet antal hvide blodlegemer, nedsat antal lymfocytter og immunoglobuliner, biopsier, der ser efter fibrinøse membraner/granulomer inde i organer som nyre eller lever, og antistoftests.

Positivitet i en enkelt test er ikke ensbetydende med en endelig diagnose: Alle tilgængelige data skal tages i betragtning, før man når frem til en konklusion. Da der kan forekomme falske positiver, når man bruger visse typer tests alene (og omvendt), er det vigtigt at konsultere en dyrlæge, når man har at gøre med så følsomme diagnoser – især fordi præcise behandlingsmuligheder afhænger af korrekt identifikation af begge tilstande.

Konklusion

Felin infektiøs peritonitis (FIP) er en alvorlig og ofte dødelig virussygdom, som rammer både vilde og tamme katte. Det er smitsomt og spredes gennem kontakt med inficeret afføring.

Det kan være svært at stille en diagnose på grund af den brede vifte af symptomer, der varierer fra kat til kat, hvilket gør det vigtigt for kæledyrsejere at holde øje med mistænkelig adfærd eller helbredsændringer hos deres katte.

FIP-testning involverer adskillige metoder som blodprøver, effusionstests, røntgenbilleder, ultralyd, antistoftests, cerebrospinalvæsketest og biopsier – alt sammen for at bekræfte diagnosen.