1 dags levering fra 15 lokale varehuse til alle amerikanske regioner, Canada, Storbritannien, EU-lande, Mellemøsten, Latinamerika, Asien, Australien og NZ.
Tal med vores chatbot Clawdia for øjeblikkelige svar, eller send os en e-mail support@fipmed.co for svar inden for 2 timer.

Felin infektiøs peritonitis: Risikofaktorer for FIP

Hvad er nogle af FIP-risikofaktorerne? Nogle katte er mere tilbøjelige til at få FIP end andre, selv om den coronavirus, der er ansvarlig for dette, findes overalt.
Nedenfor er nogle af de risikofaktorer, der øger risikoen for, at en kat får FIP.  Alder 50% af de katte, der udvikler FIP, er under 2 år gamle, så de blev sandsynligvis smittet som killinger, da deres immunsystem var for ungt til at håndtere FCoV-infektionen.
Yngre katte og ældre katte har ofte et umodent eller svækket immunsystem, som kan sætte dem i større risiko for at udvikle FIP.
Unge killinger kan også være blevet udsat for virussen, når de har været i kattepensioner eller på internater.  Race som FIP-risikofaktor Visse racer, f.eks. racekatte eller katte fra katterier, kan have en højere risiko for FIP.
Perserkatte og beslægtede racer ser ud til at være mere modtagelige.
Der er tegn på, at perserkatte bærer “prædisponerende alleler” for denne tilstand, hvilket gør dem sårbare, når de udsættes for den virus, der forårsager FIP.
Katte fra katterier eller renracede linjer kan være særligt udsatte for at udvikle FIP.
Abyssinier, bengaler, birma, himalaya, ragdoll og rex har en markant højere risiko for sygdommen sammenlignet med andre katte.
Andre katteracer, herunder burmeser, eksotisk korthår, manx, perser og russisk blå, er også mere modtagelige for FIP på grund af genetik og deres øgede eksponering i avlsprogrammer.
Man mener, at visse genetiske faktorer, der er forbundet med perserkatte (og deres tilknyttede racer), gør dem lidt mindre i stand til at kontrollere den virus, der forårsager FIP, end andre kattearter – hvilket gør dem mere udsatte for infektion, hvis de kommer i kontakt med den.  

Overfyldte levevilkår Katte, der lever i overfyldte eller stressede miljøer, som f.eks. husstande med flere katte eller internater, kan have en højere risiko for at blive udsat for felin coronavirus, hvilket kan øge sandsynligheden for at udvikle FIP.
Nogle FIP-risikofaktorer i forbindelse med at leve i overfyldte omgivelser omfatter nærhed til andre katte, delte ressourcer (f.eks. madskåle, kattebakker og senge) og svækket immunforsvar på grund af stress.
Eksponering for andre katte er en vigtig faktor for smitte, da inficerede katte udskiller virus i deres spyt eller afføring.
Tæt kontakt mellem katte gør det lettere at sprede virussen.
I husstande med flere katte og på internater er det vigtigt at reducere risikoen for smitte ved at fremme god hygiejnepraksis som f.eks. at desinficere overflader med husholdningsrengøringsmiddel og vaske hænder regelmæssigt, når man klapper forskellige katte.
Det er også vigtigt at opmuntre til sund adfærd blandt kattene, herunder at sørge for rigelig plads pr. kat, så de ikke kæmper om territorier.
Brug skadedyrsbekæmpelse som loppeforebyggende behandlinger, hvis det er nødvendigt, og tilbyd berigende aktiviteter som legetøj/spisesteder/klatretårne osv.
Sørg for, at kattene får lige meget at spise, uden at de skal “slås” om maden, og sørg for behagelige hvilesteder.  Genetik Nogle katte kan have en genetisk disposition, der gør dem mere modtagelige for at udvikle FIP.
Det kan være relateret til deres immunsystem eller deres evne til at kontrollere felin coronavirus.
En kats genetiske sammensætning kan gøre dem mere sårbare over for infektion, enten ved at gøre dem ude af stand til at genkende og bekæmpe invaderende viruspartikler eller ved at gøre deres cellemembraner mindre modstandsdygtige over for virussen.
De kan også gøre visse celler hos katte modtagelige for en immunreaktion, der udløser betændelse, som fører til yderligere vævsskade.
Derudover kan nogle katte mangle evnen til at kontrollere replikationen af den farlige feline coronavirusstamme, der er forbundet med FIP, hvilket øger deres modtagelighed for at udvikle denne tilstand.  Stress Stress påvirker kattens immunsystem negativt og reducerer deres evne til at bekæmpe infektioner.
Katte kan blive stressede, når de oplever en væsentlig ændring i deres miljø eller rutine, f.eks. når de flytter eller får et nyt kæledyr.
Når en kat udsættes for stressfaktorer, frigiver dens krop hormoner, der undertrykker produktionen og funktionen af visse immunceller.
Det får kattens samlede immunforsvar til at falde, hvilket gør den mere modtagelig, ikke kun for FIP, men også for andre sygdomme, f.eks. forårsaget af parasitter og bakterier.
De fleste katte, der udvikler FIP, har tidligere været stressede nogle uger eller måneder, før FIP udvikles.
Derfor kan det hjælpe med at reducere sårbarheden over for denne sygdom, hvis du giver dine kæledyr miljøberigende aktiviteter og minimerer potentielle kilder til stress.  

Immunsystemets status Katte med nedsat immunforsvar, f.eks. dem med Feline Leukemia Virus (FeLV) eller Feline Immunodeficiency Virus (FIV), har større risiko for at udvikle FIP.
FeLV og FIV er virusinfektioner, der rammer katte, og som begge angriber kattens immunsystem.
Derfor har katte med svækket immunforsvar på grund af en af de to virusser ofte svært ved at bekæmpe andre sygdomme, herunder FIP.
Katte med underliggende sygdomme som FeLV eller FIV kan være mindre i stand til at reagere effektivt på en coronavirusinfektion, når de udsættes for den, og er mere tilbøjelige til at udvikle sygdommen.
Den bedste måde for kæledyrsforældre at minimere deres kats risiko for at udvikle FIP er ved at kende dens sundhedshistorie.
Regelmæssige besøg hos dyrlægen bør omfatte grundige undersøgelser af dit kæledyrs generelle helbred, herunder test for disse vira, så du kan opdage eventuelle tegn tidligt og give din kat den rette pleje og behandling, hvis det er nødvendigt.

error: Content is protected
0